Havnerundfart & Halloween på M/S HELENE
En guidet havnerundfart i Aarhus ombord på M/S HELENE. Oplev byens fantastiske udvikling fra søsiden. Turen varer 1 time og 15 min. I efterårsferien fejrer vi også Halloween på øverste dæk. Vi sejler i inderhavnen med de historiske bygninger til den nye bydel Aarhus Ø.
Tid & sted
13 Oct 2024, 15:00 – 16:15
herman sallings plads, 8000 Aarhus C, Danmark
Om eventet
Sejl med på en guidet havnerundfart i Aarhus ombord på skibet M/S HELENE .
Vi sejler en tur tilbage i tiden og med fortællinger om byens historie og udvikling, fra dengang skibene lagde til i Aarhus Å og de fik deres varer fortoldet i Toldboden. Turen går videre til Bassin 7, den nye bydel på Aarhus Ø, hvor vi fortæller om byens udvikling og planer. Stemningen er helt speciel, når vi sidst på turen runder træskibshavnen og sejler helt ind i bunden af lystbådehavnen, hvor det summer af havnemiljø.
Halloween på spøgelsesskibet
I efterårsferien kan du og din familie komme ombord på vores (u)hyggelige skib.
På øverste dæk kan børnene gå på opdagelse efter sørøverkaptajnens skjulte slikskatte. Men pas på! Hvis han opdager det, skal I gå planken ud.
Mens børnene er godt underholdt, kan I voksne nyde en gratis kop kaffe på vores hyggelige havnerundfart.
Spøgelsesskibet sejler ud på første halloween-togt søndag den 13. oktober kl. 15.
Tør du tage med?
Ombord sælges øl, vin, long drinks, sodavand og kaffe/the.
Velkommen ombord.